Print Page   |   Contact Us   |   Sign In   |   Register
Community Search




Ahmet Günes
Share |

Allerede 3 mdr. før studentereksamen vidste Ahmet Günes, at han ville læse til biløkonom. Ikke fordi han havde den store interesse for biler, men mere det at drive en bilforretning.

Ahmet er uddannet markedsføringsøkonom med specialet biløkonom. Han tog i 2009-12 en MA in Business and Concept innovation fra Coventry University.


- Jeg begyndte på biløkonom, for der er så mange projekter at arbejde med både i salg og service inden for bilbranchen. Salgsdelen er, som så mange andre virksomheder, med markedsføring, salg og forskellige aktiviteter, men der er også et eftermarked, eftersalg og hele kunde- og loyalitetsbegrebet, som, jeg syntes, var interessant at arbejde med.

Endelig var der også den store fordel, at uddannelsen var den korteste med både en teoretisk vinkel og et langt praktikforløb. Jeg viste, at jeg ville læse videre, men biløkonomuddannelsen kunne give mig både teorien og erfaringen.

Obligatorisk praktikophold i udlandet er fantastisk

- Studietiden var hektisk, sjov og meget lærerig. Vi havde 4 dage på akademiet og 2 dage i virksomheden. At bruge teorien i praksis med det samme og ikke at skulle vente flere år, gav mig rigtig meget.
Der har altid været et godt sammenhold på holdet, og det er der heldigvis fortsat, efter vi blev færdige på akademiet.

Det er obligatorisk, at man på biløkonomuddannelsen tager mindst 10 uger til udlandet i praktikophold.

-Fantastisk mulighed for at få et helt andet syn på, hvordan man skal agere og forstå andre, og hvordan man kan tænke på en anden måde, end man er vant til hjemme i Danmark. Man får vendt nogle brikker, som man normalt ikke stiller spørgsmålstegn ved.

Praktikopholdet fandt sted hos Toyota i San Fransisco, USA, hvor Ahmet arbejdede med forskellige projekter omkring kundetilfredshed og kundeloyalitet.

- De var meget dygtige, selvom de havde nogle elendige forhold, men det var spændende at undersøge, hvilke parametre der vægtedes højt hos kunderne, når det drejede sig om kundeloyalitet.

Lavede sin egen jobbeskrivelse

Kundetilfredshedkonceptet tog Ahmet med til Danmark og beskrev i 2007 i sin hovedopgave om hvilke tiltag, der skulle til for at implementere konceptet hos en dansk bilforhandler.

- Jeg har under hele uddannelsen været tilknyttet Aunsbjerg.com, og efter jeg dimitterede, blev jeg ansat samme sted, fordi ledelsen gerne ville implementere mine forslag. Jeg havde i min opgave lavet en jobbeskrivelse for den person, som skulle implementere konceptet i virksomheden, og den stilling fik jeg med titel af Innovations- og marketingchef.

At have fokus

Ifølge Ahmets kundetilfredshedskoncept forholder det sig sådan, at har de forskellige medarbejdergrupper ikke fokus på de parametre, der er til stede hos en bilhandler, så vil det resultere i dårlig kundetilfredshed. Der er krav fra bilfabrikken, importøren og forskellige styrelser, og de kan være med til, at man mister fokus i forhold til, hvad virksomheden selv vægter højt.
Det er derfor vigtigt, at man opsætter koncepter, som arbejder hen imod, at alle medarbejdere får klare mål, målepunkter og et konstant informationsflow. Det er også vigtigt at få input fra medarbejderne, så processen ikke kun styres fra ledelsen, men at alle tager ejerskab på de opstillede mål.

Danmarks bedste

At det har virket, viser talrige udmærkelser. Forskellige afdelinger i virksomheden er blevet kåret som Danmarks bedste siden implementeringen af kundetilfredshedskonceptet. Det er importøren, som udvælger de forhandlere, som skaber de bedste målinger og hvert år siden 2008 har Aunsbjerg.com fået en førsteplads.

- Det har selvfølgelig været en stor personlig tilfredsstillelse, at se projektet virke så positivt, men det er vigtigt at pointere, at det ikke har været mit projekt, men hele virksomhedens og alle medarbejdernes projekt og fortjeneste.

Køb en lille og lån en stor

I dag arbejder Ahmet med tre områder:

  • Kundetilfredshed og –loyalitet som har konstant bevågenhed
  • Markedsføring af virksomhedens brand Aunsbjerg.com
  • Innovation og udvikling af ny servicekoncepter

Med udgangspunkt i nogle antropologiske kundeundersøgelser, fandt Ahmet ud af, at der var et behov for fleksible bilparker. Tit og ofte køber faren i en familie en stor stationcar, som han kører rundt i alene til hverdag og så en gang i weekenden med familien. Han udnytter dermed ikke bilen de 5 dage om ugen. Der ville en lille bybil være sagen, men i weekenden er der behov for en stor bil til hele familien. På den anden side sker der i disse krisetider også en downsizing af bilparken. Små biler, der kører langt på literen, er det foretrukne køb i øjeblikket, men man har nogle gange behov for en stor bil. Aunsbjerg har derfor lavet en serviceaftale, der er et tilbud til sine kunder om en form for delebilsordning. Læs mere på aunsbjerg.com og zapbil.dk.
Det er ikke hverdagskost, at bilbranchen laver antropologiske undersøgelser, og Ahmet er da også i den Berlingske  - Talent 100 konkurrence i 2012 kåret til at være en af de 100 største talenter inden for dansk erhvervsliv i kategorien salg og marketing. Ahmet Günes tilgang til innovation i bilforretningen har bidraget til, at Aunsbjerg i dag eksperimenterer meget mere med nye produkter og services.

Årets biløkonom 2007

Det er ikke første gang at Ahmet har fået erkendelse for sin innovative evner. I 2007 fik Ahmet tildelt prisen som årets biløkonom på baggrund af følgende egenskaber: proaktivitet, innovation, engagement og ejerskab.


I dag er Ahmet selvstændig og arbejder som foredragsholder og konsulent i gunes.dk

Ahmet har erfaring som oplægsholder og har bl.a. holdt foredrag om:

  • ​Kundetilfredshed og loyalitet
  • Innovation og konceptudvikling
  • Positive Deviance og adfærdsringer
  • Integration, mangfoldighed og netværk
  • Motivation og Succes
  • Talent og talentudvikling.

Det er også indenfor disse emner Ahmet tilbyder sine konsulentydelser.

Læs mere på gunes.dk


Sign In


Calendar