Print Page   |   Contact Us   |   Sign In   |   Register
Community Search




News: Efteruddannelse

Nye akademifag skal opkvalificere bestyrelsesmedlemmer

28. marts 2014   (0 Comments)
Posted by: Mads Mahler
Share |

Hvor stort et ansvar har et bestyrelsesmedlem, hvis foreningen eller selskabet går konkurs?

Det spørgsmål og mange flere kan nuværende eller kommende bestyrelsesmedlemmer nu få svar på i to nye, kompetencegivende valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. 

Erhvervsakademi Aarhus vil med de to nye akademifag professionalisere bestyrelser i SMV-segmentet og foreningslivet. Fagene er udviklet af BoardInnovators i Virum og Erhvervsakademi Aarhus i samarbejde med InSourze. 

Godt at kende spillereglerne
Leif Boa er administrerende direktør i BoardInnovators og har siden 2010 arbejdet med uddannelse af bestyrelsesmedlemmer. Han oplever en stor efterspørgsel efter at fremme viden om ansvar og risikostyring i små og mellemstore danske virksomhedsbestyrelser. ”At sidde i en bestyrelse bliver stadig mere kompliceret og krævende. Med disse nye fag hjælper vi et segment, som ikke er fuldt ud bevidst om deres ansvar, rammer og redskaber,” siger Leif Boa. 

Antallet af sager stiger
Og der er brug mere viden om bestyrelsesansvar og forsikringsmuligheder, for hos Danmarks største forsikringsmægler herhjemme, Willis, siger partner Klaus Stubkjær Andersen, at antallet af sager med bestyrelsesansvar er mere end fordoblet de sidste fire år. ”Som bestyrelsesmedlem kan man blive hevet i retten og risikere hus og hjem i store erstatningssager. Derfor er vigtigt kende til risici og forsikre sig mod økonomiske konsekvenser af bestyrelsesansvaret, inden man påtager sig et tillidserhverv.”Klaus Stubkjær Andersen ser en klar tendens til at sagsøge bestyrelser, når virksomheden eller foreningen bliver nødlidende og investorer eller kreditorer taber penge. Selv ulønnede bestyrelsesmedlemmer risikerer at blive gjort personlig erstatningsansvarlig, hvis selskabet eller foreningen går ned. ”Vi ser flere sager mod bestyrelsesmedlemmer i alle typer ’virksomhed’, også foreninger, sportsklubber og andelsboligforeninger, der bliver stillet økonomisk til ansvar for fejlagtige dispositioner eller for at have sovet i timen,” siger han. 

150 sager
I 2013 har Willis set sager, hvor bestyrelsesmedlemmer er blevet mødt med påstand om ansvar for både arbejdsmiljøbegrundede dødsfald, afskedigelse af medarbejdere og krænkelse af immaterielle rettigheder.Ifølge Willis verserer der primo januar 2014 antageligt i omegnen af 150 danske sager om bestyrelsesledelsesansvar. Behov for eksamineret uddannelseHos Dansk Erhverv er uddannelseschef Svend Berg glad for det nye uddannelsestilbud. Han oplever, at der er en klar mangel på viden om hvilket ansvar, der påhviler bestyrelsesmedlemmer. ”Der er behov for at professionalisere bestyrelsesarbejdet og derfor er det glædeligt med disse nye akademifag med et officielt, ministeriegodkendt stempel,” siger Svend Berg. 

Læs mere om faget på eaaa.dk


Sign In


Calendar